Tiden set i bakspejlet

         

Der er sket en ret så stor forandring i vores liv. Vi har valgt at flytte på landet for at kunne nyde at være tæt på vores børn og børnebørn.

Efter Kjelds sydom, følte vi trang til at tænke lidt længere ud i fremtiden og valget faldt på et lille hyggeligt rækkehus beliggende i Brøderup i nærheden af Tappernøje. Flyttelæssene blev pakket i maj 2008.Nu er det allerede januar 2009 og vi er ultra lykkelige for vores lille nye paradis. Huset har så meget sjæl, at vi føler det har været vores hjem meget længe. Her er plads til at leve og nyde en dejlig have og ikke mindst at kunne indsnuse den friske luft. Præstø havn er få km. væk, så det er bare at hoppe på mcèn og nyde de små landlige veje.

Et stort sjok fik jeg da Kjeld fortalte mig, at han havde set et program i tv, hvor en dame fik konstateret hudkræft. Kjeld forklarede mig, at han havde et lille underligt sår på sin næse, der på en prik lignede det som damen på tv havde haft.Urgh! Nu igen....

Kjeld blev henvist til Bispebjerg hospital, som er eksperter på dette område. Ja det var ganske rigtigt hudkræft, men godartet og man ville i løbet af nul komma fem, få bugt med det lille unævnelige sår. 

Stråler igen, men slet ikke i den karakter, som Kjeld ellers havde oplevet, blev vi forsikret. Det var også ganske rigtigt og det blev igen muligt at slappe af og glemme at det var kræft. I september 2008, var det lige nøjagtig 5 år siden, at Herlev sygehus afsluttede strålebehandling af Kjelds kræftknuder i halsen. Guderne skal vide, at det hele ikke gik stille af, som du kan læse på flere af vores andre sider.

I dag sidder jeg lidt undrende tilbage og tænker ved mig selv. Er dette virkelig hændt? Ja det kan jeg love jer for at det er. Hukommelsen taler jo sit tydelige sprog og jeg for mit vedkommende, er aldrig i stand til helt, at skubbe begivenhederne væk, men har selvfølgelig lært, at takle tankerne når de bliver for sorte og triste. Grunden til at jeg fik lyst til at skrive om Kjelds kræft sygdom igen, er at Kjeld lige har været til afsluttende kontrol på Herlev sygehus. 

Ju bieeeeee, lægen vurderede, at kræften var 100% væk og ikke længere ville komme igen i det bestrålede område. Selvfølgelig kan det aldrig udelukkes, at en anden del af kroppen bliver angrebet.

Lægen forklarede også at det aldrig før var sket, at hals canser var kommet igen, når det ikke var sket inden for de første 5 år.

Når de første 5 år er gået, går man ikke længere til kontrol, men bør dog konsultere en hals/øre/næsespecialist hvert år og i øvrigt stadig være meget opmærksom på kroppens signaler.

Vi har begge kæmpet med at finde tilbage til et helt normalt liv, både psykisk og fysisk. Der er vaner der er lavet om og der er andre måder at tænke på i flere henseender. Kræften satte sine spor og Kjeld er stadig ikke i stand til at spise hvad der passer ham og et glas vin eller spiritus er så godt som helt udelukket. Smagsløgene fungerer heller ikke helt som de skal, men der er dog ind imellem glæde ved den mad, han er i stand til at spise.

 Det der især har drevet os videre er vores  dejlige børn og fire børnebørn.

          

De fire herlige unger, skaber glæde og fede oplevelser og vi nyder hvert et sekund, sammen med dem.Vi lytter til deres mange "guldkorn" og glæder os til en hel sommer, hvor vi forhåbentlig ser hinanden meget, da aftenerne bliver lange og lyse.

Det er jo heller ikke en hemmelighed, at vores nye Dragstar, har givet Kjeld mange kræfter tilbage. Han nyder simpelthen  turene  på maskinen og at være erklæret fri for kræft.

 

Husk! For enden af regnbuen ligger den sidste mulighed.                                        

 

HOME

                               Virago-mc.dk © 2009 • Privacy Policy • Terms Of Use